Servicevilkår

Velkommen til Kjolernes Univers. Før du lejer en kjole fra os, bedes du læse følgende vilkår og betingelser grundigt. Vi henviser desuden til vores guide om vores koncept, den finder du i sektionen ’OM KONCEPTET’. Ved at leje en kjole fra Kjolernes Univers accepterer du disse vilkår og forpligter dig til at overholde dem.
 
1. Lejeaftale
1.1. Når du lejer en kjole fra Kjolernes Univers, får du ret til at bruge kjolen i en begrænset periode, som er angivet i din ordrebekræftelse.

1.2. Alle kjoler forbliver Kjolernes Univers’ ejendom, og de skal returneres i den stand, som de blev udlejet i, medmindre andet er aftalt. 

1.3. Du må ikke foretage ændringer eller tilpasninger af kjolen. 

1.4. Du må ikke fremleje kjolen.
 
2. Lejeperiode
2.1. Lejeperioden starter på den dato, der er angivet i din ordrebekræftelse, og slutter på den aftalte returneringsdato.

2.2. For sen returnering kan medføre et gebyr på op til 1.000 kroner per dag, medmindre andet er aftalt på forhånd.
 
3. Betaling
3.1. Lejeprisen skal betales i sin helhed ved afhentning af kjolen eller online ved reservation, medmindre andet er aftalt.

3.2. Et depositum på 1.000 kroner kan opkræves ved udlejning. Depositummet refunderes, når kjolen er returneret i samme stand som ved udlevering.
 
4. Afbestilling og Ændringer
4.1. Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret på leje af kjole. Fristen løber fra bestilling til levering af ydelsen.

4.1.1. Hvis kjolen skal bruges indenfor 14 dage efter bestilling, har du som forbruger ret til at fortryde lejeaftalen op til 5 hverdage før leveringsdatoen uden omkostninger. Ved fortrydelse fra og med 5 hverdage, opkræves et gebyr på DKK 300. Ønskes lejen flyttet til en anden dato indenfor rimelig tid, opkræves intet gebyr. Annulleringsgebyr koster DKK 50 pr. enhed

4.2. Ønsker du at ændre lejeperioden, skal dette ske skriftligt og godkendes af Kjolernes Univers. Ændringer kan medføre et tillægsgebyr.

4.3. Det er ikke muligt at afbestille booking af prøvning af kjoler.

4.4. Vi forbeholder os retten til at aflyse og refundere bookede tider uden yderligere begrundelse. Vi kan ikke tilbyde kompensation i form af rabatter, alternative gratis tider eller andre økonomiske tab for os. 

4.5. Kjolernes Univers forbeholder sig retten til at annullere en lejeaftale op til dagen før lejeperiodens start, hvis vi vurderer, at kjolen som følge af tidligere leje er blevet beskadiget, plettet eller anden måde forringet, den ikke kan udleveres i en stand, der lever op til vores kvalitetsstandard. Lejer vil i fald blive kontaktet hurtigst muligt og mulighed for at vælge en alternativ tilgængelig kjole, hvor eventuel prisforskel dækkes af Kjolernes Univers, eller at hele det betalte beløb refunderet. Vi bestræber os at undgå dette, men hvis det er praktisk muligt, kan vi tilbyde at levere kjolen senere samme dag eller lejeaftalens dag to, såfremt det fortsat er relevant og kan accepteres af begge parter.

5. Ansvar og Skader
5.1. Du er ansvarlig for kjolen, fra du modtager den, til den er returneret til Kjolernes Univers.

5.2. Eventuelle skader på kjolen (inklusive pletter, revner eller andre skader) vil medføre en reparationsafgift eller i alvorlige tilfælde erstatning for kjolens fulde værdi. Lejer henvises desuden til sektionen “Kompensation” for yderligere detaljer om vurdering og beregning af kompensation.

5.2.1.Når en kjole er returneret til Kjolernes Univers, forbeholder vi os retten til at vende retur med vurdering af eventuel reklamation eller skadesopgørelse inden for op til 7 dage efter modtagelsen. Dette gælder også i tilfælde, hvor skader først opdages ved nærmere eftersyn efter returnering. Herefter har vi op til én måned til at fremsende en endelig kvittering for eventuelle omkostninger, da der kan være længere ventetid hos skrædder og renseri. Lejer vil herefter blive kontaktet med information om eventuelle omkostninger i henhold til pkt. 5.2 samt med henvisning til sektionen “Kompensation” for yderligere detaljer om vurdering og beregning af kompensation.

5.3. Du er ikke erstatningsansvarlig for påregnelig slitage som følge af almindelig forsigtig brug.

5.4. Ved returnering af kjolen skal denne sendes i samme forsendelsespose, som den blev modtaget i. Det er lejerens ansvar at sikre, at alle tidligere labels på forsendelsesposen (inklusive labels til lejer) bliver tydeligt streget over, inden den nye returlabel påsættes.

Manglende overstregning kan medføre, at pakken sendes retur til lejer eller går tabt hos DAO. I sådanne tilfælde kan Kjolernes Univers risikere at miste kjolen, hvilket kan medføre krav om erstatning, jf. pkt. 5.2. Bemærk, at DAO kun dækker pakker op til en værdi af 1.000 kr., og lejer bærer det fulde ansvar for eventuelle tab, der opstår som følge af manglende korrekt behandling af returforsendelsen.

6. Returnering
6.1. Kjolen skal returneres til Kjolernes Univers senest på den aftalte returneringsdato, enten i butikken eller via forudbestemt postløsning.

6.2. Hvis kjolen returneres beskadiget eller i en væsentligt forringet stand, kan du blive pålagt yderligere omkostninger for rensning, reparation, erstatning samt tabte lejeindtægter på allerede indgåede aftaler, jf. pkt. 5 samt sektionen “Kompensation” for yderligere detaljer om beregning af disse omkostninger.

6.3. Ved brug af forsendelsesposer til returnering gælder det, at lejer skal sikre, at den oprindelige forsendelsespose genbruges, og at alle tidligere labels er tydeligt overstregede, jf. pkt. 5.4. Forsendelsen skal foretages med korrekt påført ny returlabel. Hvis pakken returneres uden korrekt behandling, herunder tydelig overstregning af tidligere labels, og pakken går tabt, kan lejer blive holdt økonomisk ansvarlig for tabet af kjolen, jf. pkt. 5.
 
7. Ansvarsfraskrivelse
7.1. Kjolernes Univers er ikke ansvarlig for eventuelle hændelser, som opstår i forbindelse med din brug af kjolen, herunder, men ikke begrænset til, allergiske reaktioner eller skader forårsaget af kjolen.

7.2. Kjolernes Univers kan ikke gøres ansvarlige i det tilfælde at kjolen ikke måtte passe i størrelsen eller udformningen. Forud for indgåelsen af lejeaftalen er det altid tydeligt angivet hvilke mål den affotograferede model har. De på hjemmesiden tilgængelige billeder af kjolen kan afvige fra kjolens udseende i andre lysforhold, hvilket kan medføre at kjolen i nogle tilfælde kan fremstå i en anden nuance eller med en anden tekstur. Du er altid velkommen til at kontakte os for en fremvisning af kjolen på vores fysiske adresse.

7.2.1. Kjolernes Univers kan ikke gøres ansvarlig for, hvorvidt kjolen er behagelig at have på, herunder eventuelle gener forårsaget af materialer, snit eller pasform. Ligeledes fraskriver vi os ansvaret for farveforskelle mellem billeder på hjemmesiden og kjolens faktiske udseende i forskellige lysforhold. Der kan også forekomme forskelle i tekstur, udsmykning eller syninger som følge af produktionsvariationer eller almindelig slitage. Kjolernes Univers kan heller ikke gøres ansvarlig for eventuelle misforståelser vedrørende kjolens æstetiske udtryk eller om kjolen lever op til dine personlige forventninger. Vi anbefaler derfor, at du kontakter os for en fremvisning af kjolen på vores fysiske adresse, hvis du ønsker at se den inden lejeaftalen indgås.

7.3. Kjolernes Univers fraskriver sig ansvaret for, at specifikke kjoler er tilgængelige ved prøvning. Under sektionen "Kjoleprøvning" anbefaler vi, at du kontakter os via Instagram, hvis du ønsker at prøve en bestemt kjole. Vi gør dog opmærksom på, at vi ikke reserverer kjoler til prøvning. Hvis du ønsker at sikre dig, at en specifik kjole er tilgængelig, anbefaler vi, at du lejer kjolen som normalt. Herefter kan du vælge at tage kjolen med hjem til prøvning eller prøve den hos os.

7.3.1. Da vores kjoler er brugte og cirkulerer løbende mellem forskellige lejere, kan der være forskel på kjolens stand ved prøvning og ved senere modtagelse. Det kan eksempelvis dreje sig om mindre slitage, ændringer i stoffets struktur eller pasform. Prøvninger tjener udelukkende som vejledning i forhold til størrelse og pasform, og Kjolernes Univers garanterer ikke, at kjolen vil fremstå i præcis samme stand ved modtagelse. Dette betragtes ikke som en reklamationsberettiget mangel.

7.4. Hvis du vælger at få kjolen tilsendt med en leveringstjeneste, kan Kjolernes Univers ikke gøres ansvarlige i tilfælde af forsinkelse som skyldes omstændigheder der ikke direkte kan henføres til Kjolernes Univers’ håndtering af din bestilling. Du kan kontakte os for afhentning på vores fysiske adresse.

7.5. Idet der er tale om speciesvarer, kan det, som følge af tidligere lejers misligholdelse af samme kjole, være umuligt for Kjolernes Univers at opfylde aftalen. I dette tilfælde har du mulighed for at ændre din bestilling til anden kjole til tilsvarende pris eller annullere din bestilling. Kjolernes Univers kan ikke gøres ansvarlig for udgifter til leje andetsteds som følge af dit valg om annullering.

8. Modtagelse og reklamation
8.1. Kjolernes Univers bestræber sig at levere alle kjoler i rengjort, pæn og brugbar stand uden væsentlige fejl eller mangler. Da der er tale om brugte kjoler, kan mindre brugsspor og almindelig slitage, herunder slid kjolens bund, dog forekomme og betragtes ikke som en reklamationsberettiget mangel. Det påhviler lejer straks ved modtagelse at gennemgå kjolen og omgående reklamere skriftligt til Kjolernes Univers, hvis der konstateres fejl eller mangler, som ikke er oplyst ved lejeaftalens indgåelse. Ved rettidig og berettiget reklamation forbeholder Kjolernes Univers sig retten til at vurdere, om kjolen kan afhentes til udbedring, om lejer selv afhjælpe forholdet (fx ved rensning), eller om der ydes en forholdsmæssig kompensation fastsat af Kjolernes Univers. Undlader lejer at reklamere straks og inden brug, betragtes kjolen som modtaget i tilfredsstillende stand

9. Forældresamtykke
9.1. Hvis du er under 18 år, skal du have samtykke fra en forælder eller værge for at indgå en lejeaftale hos Kjolernes Univers. Ved at gennemføre en bestilling bekræfter du, at du har indhentet dette samtykke. Kjolernes Univers forbeholder sig retten til at annullere en ordre, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt der foreligger gyldigt forældresamtykke.

10. Databeskyttelse
10.1. Vi respekterer dine personlige oplysninger og opbevarer dine data sikkert i henhold til gældende lovgivning om databeskyttelse. Dine oplysninger bruges kun til at administrere din lejeaftale og markedsføring, såfremt du har givet samtykke hertil. 

11. Kjole prøvninger 

11.1 Ved udeblivelse fra en booket prøvetid uden afbud senest 2 timer før det aftalte tidspunkt refunderes betalingen ikke, og der tilbydes ikke en ny tid. Den reserverede tid anses i dette tilfælde som benyttet.